Generhvervelse af kørekort

Generhvervelse af kørekort er til dig som har fået en betinget eller ubetinget frakendelse af kørekortet – og som har haft kørekort i mere end 3 år.

Pris 2.999 Kr.

Har du endnu ikke haft dit kørekort i 3 år skal du vælge særlig køreundervisning: Se mere her.

Tilmeld dig Generhvervelse af kørekort her

Få kørekortet igen

Generhvervelse af kørekort – sådan kommer du godt i gang

1

Borgerservice

Du skal henvende dig til Borgerservice 4-5 måneder før din dom udløber, og udfylde en ansøgning om kørekort (husk papirer fra politiet, pas og pasfoto). Når det er gjort, sender Borgerservice ansøgningen til godkendelse hos politiet – herefter vil du modtage en besked i din E-boks om hvorvidt ansøgningen er godkendt.

2

Send dokumentation

Herefter retter du henvendelse til os for at påbegynde generhvervelsen af dit kørekort. Når din ansøgning er godkendt og du har fået den retur, er du velkommen til at tage et billede af forsiden og den side hvorpå Borgerservice har stemplet og sende det til Skyum & Andersen, så vi kan tjekke at alt er i orden. Det sker desværre indimellem, at der er fejl i godkendelsen.

3

Klar til teori- og køreprøve

Du kan tidligst gå op til den praktiske prøve 1 måned før frakendelsestidens udløb – såfremt teoriprøven er bestået. Herefter vil du normalt modtage dit nye kørekort inden for en periode på 2 måneder efter du har bestået både teoriprøve og praktisk prøve – den kontrollerende køreprøve.

Læs mere om generhvervelse af kørekort på Borger.dk

De praktiske forhold i forbindelse med generhvervelsespakken

Generhvervelsespakken

Generhvervelsespakken indeholder teoriundervisning – her er der frit valg på alle vores hold, en kode til 122 dages ubegrænset adgang til teoriundervisning på nettet, 28 online prøver samt en video der gennemgår al teori og slutteligt en kørelektion i forbindelse med forberedelsen til køreprøven (varighed: 45 min.) samt leje af bil til prøven.

ANT–kursus

Hvis frakendelsen af dit kørekort er sket på grund af alkohol, narkotika eller lignende er det et krav at du gennemfører et Alkohol, Narko og Trafik Kursus – også kaldet et ANT-kursus. Et ANT-kursus kan desværre ikke tages på køreskolen – de afholdes i alle kommuner (Tilmeld dig et ANT-kursus gennem Regionen her).
Når ANT-kurset er gennemført får du et bevis som du skal fremvise på Borgerservice – herefter vil Borgerservice kunne godkende din ansøgning.

Praktiske forhold

Når Ant-kurset er gennemført har du mulighed for at bestille en teoriprøve på Borgerservice eller ved at ringe til køreskolen. Det er en god idé at betale prøvegebyret når du er på Borgerservice. Ventetiden på en teoriprøve er mellem 14-30 dage – men dette kan variere meget. Når du har bestået teoriprøven kan du blive tilmeldt den praktiske prøve – her er ventetiden også normalt 14-30 dage. Men det kan veksle meget.


Hvis du ikke består en af prøverne bliver dit kørekort inddraget indtil den praktiske prøve er bestået. Ved flere kategorier på kørekortet – skal prøven bestås inden for 3 forsøg. Hvis dette ikke er muligt skal du til prøve i alle de kategorier som du ønsker at bevare dit kørekort til, medmindre frakendelsen af dit kørekort har været mere end 3 år – for i dette tilfælde vil du skulle aflægge prøve i alle de kategorier du ønsker at bevare kørekortet til.


Der stilles ikke noget krav om at du følger teoriundervisningen, men det er en mulighed som man med fordel kan benytte sig af. Der er mange som synes det er nok at benytte online undervisningen – men dette er en individuel vurdering og du bestemmer selv hvad der passer til dig.


Du bestemmer selv om du køber pakken før eller efter du har været på Borgerservice, dog skal du være opmærksom på at prøvegebyret på 1.170 kr. skal være betalt samt at du har din ansøgning – før du kan tilmeldes teoriprøven.
Når teoriprøven er bestået skal du kontakte vores kørelærer Henrik Skyum  – I aftaler sammen det videre forløb i forhold til den praktiske prøve samt den kørelektion som er med i generhvervelsespakken.


Såfremt du ikke består en prøve bliver dit kørekort inddraget indtil du har bestået den praktiske prøve. Og du skal stadigvæk ikke gennemgå anden undervisning.

Køreprøven

Til den praktiske prøve har Politiet afsat 60 minutter – dog vil køreturen med den prøvesagkyndige sjældent vare så længe.
Til den praktiske prøve vil den prøvesagkyndige se, om du kan køre bil på en betryggende måde og høre dig i lidt forskelligt vedrørende bilens teknik.
Den praktiske prøve aftales med kørelæren.

Er du klar til generhvervelse af dit kørekort

Hvis du stadig mangler viden, oplysning eller forståelse omkring generhvervelse af kørekort, kan du kontakte os ved at klikke på knappen – kontakt.

Såfremt du er klar til at påbegynde generhvervelse af dit kørekort, skal du klikke på book en tid til generhvervelse nu.